Holdleder til Røde Kors Genbrugscenter i Køge

Har du en passion for genbrugstøj og lyst til at give det nyt liv?


Hos Røde Kors Genbrugscenter i Køge bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi sammen skaber værdi for både mennesker og miljø – ét stykke tøj ad gangen.

Røde Kors Genbrug samler hvert år mere end 9.000 tons tøj ind fra vores 2.000 containere. En stor del af arbejdet med at sortere og forvandle tøjet til nye muligheder foregår på vores genbrugscenter i Køge. Det indsamlede tøj sælges i vores 260 genbrugsbutikker over hele landet.

Vi søger nu en engageret holdleder med sans for tøj og kvalitet, som vil være med til at sortere, pakke og skabe struktur i hverdagen på vores center.

Dine opgaver

Som holdleder, der går forrest, bliver du en del af et team på 15 engagerede kolleger. Din hverdag vil især handle om at sortere tøj med blik for kvalitet – men du får også en vigtig rolle i at støtte og motivere dit team.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Sortering og pakning af genbrugstøj, så det kan få nyt liv i vores butikker.
  • Bidrage med din forståelse for tøj og flair for kvalitet.
  • Sammen med driftslederen at organisere og strukturere de daglige arbejdsgange.
  • Være med til at motivere, støtte og skabe godt samarbejde i teamet.

Arbejdet foregår primært ved sorteringsbåndet og kræver, at du trives med at være aktiv i dit arbejde. Erfaring med produktion eller lignende vil være en fordel.

Vi forestiller os, at du...

  • Er mødestabil, ansvarlig og bidrager til en god stemning i hverdagen.
  • Har erfaring med at lede eller guide et mindre team, hvor du selv deltager aktivt.
  • Arbejder både selvstændigt og som en del af et team.
  • Har sans for detaljer og et godt blik for tøj og kvalitet.
  • Taler og skriver flydende dansk.
  • Tager initiativ og kommer med ideer til, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre.

Vi tilbyder dig...

  • Et trygt og godt arbejdsmiljø med dedikerede og hjælpsomme kolleger.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med 3F.
  • Fast stilling på 37 timer pr. uge.
  • Arbejdstid på fast daghold: Mandag-torsdag kl. 06:00-14:00, fredag kl. 06:00-13:30.

Tiltrædelse snarest muligt – men vi venter gerne på den rette kandidat.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftsleder Martin Brix Jensen på mail: majen@rodekors.dk eller telefon: 3525 9277.

Ansøgningsfrist: d. 14-11-2025

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Røde Kors

Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.

Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med 11 millioner frivillige i 191 lande. Vi er en del af dit lokalsamfund, uanset hvor du bor. Med din hjælp kan vi altid være til stede, når der er brug for os.
Frist:
Kontaktperson:
Martin Brix Jensen Driftsleder +4528109495
Jobområde: Genbrug
Jobtype: Fuldtid
info@rodekors.dk
+45 35 25 92 00
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
CVR: 20700211