Juridisk studentermedhjælper

Har du lyst til at komme helt tæt på verdens største humanitære organisation og samtidig være en del af vores juridiske team? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.
 

    Dine opgaver
Vores juridiske team rådgiver Røde Kors’ lokalafdelinger og landskontoret, og vi kan tilbyde praktisk erfaring inden for forskellige grene af juraen. Dine arbejdsopgaver vil være relateret til at støtte og assistere juristerne, og dine primære opgaver vil blandt andet bestå i:

  • Anmeldelse af og opfølgning på forsikringsskader og håndtering af forsikringsretlige spørgsmål
  • Understøtte Røde Kors’ lokalafdelinger ved indgåelse af lejekontrakter og øvrige juridiske spørgsmål
  • Opgaver relateret til GDPR reglerne
  • Diverse ad hoc opgaver

Dine arbejdsopgaver planlægges og udføres i tæt samarbejde med vores to jurister. Vi værdsætter faglighed og ordentlighed samtidig med, at vi fokuserer på forretnings- og personlig udvikling. Vi vil med glæde tage del i din oplæring og være med til at starte din karriere. 

 
    Din profil / vores forventninger til dig
I Røde Kors er faglighed og ansvarlighed nøgleord, og vi lægger vægt på en høj grad af faglig interesse og nysgerrighed samt engagement. Vi forestiller os, at du er cand.stud.jur. eller lign.

Derudover forventer vi at du:

  • Har bestået de første 2 år af din uddannelse
  • Har lyst og evner til at opbygge gode relationer med frivillige fra Røde Kors’ lokalafdelinger
  • Har gode formidlingsevner mundtligt og skriftligt
  • Har grundlæggende kendskab til eller interesse for forsikringsret, lejeret og GDPR.

 
    Vilkår
Du kommer til at arbejde på Røde Kors' landskontor tilknyttet vores juridiske team med to jurister og en studerende. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til Røde Kors' fællesoverenskomst med HK og AC, og arbejdstiden er på 15 timer om ugen. Vi ved, at studiet er vigtigt, og er fleksible og tager hensyn i eksamensperioder m.m. Arbejdspladsen er på Blegdamsvej 27, 2100 Kbh. Ø
 

    Ansøgning og kontaktinformation
Send ansøgning og CV senest den 29. juli 2024. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem EasyCruit. Samtalerne afholdes i uge 32 og 33. Tiltrædelse den 1. september 2024 eller snarest herefter.

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte student Emily Dobson på: emdob@rodekors.dk / tlf. 31621755.
 

    Din kommende arbejdsplads
Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation. I over 150 år har vi hjulpet nødlidende uden at skele til religion, etnicitet eller politisk overbevisning. I dag er vi over 40.000 frivillige alene i Danmark og har over 100 millioner støtter i hele verden. Behovet for Røde Kors’ indsats er stigende, og Røde Kors’ landsmøde har vedtaget et ambitiøst manifest om at engagere mange flere mennesker i medmenneskelighed i de kommende år. Røde Kors i Danmarks årlige omsætning er på ca. 2 mia. kr. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Røde Kors

Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.

Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med 11 millioner frivillige i 191 lande. Vi er en del af dit lokalsamfund, uanset hvor du bor. Med din hjælp kan vi altid være til stede, når der er brug for os.
Frist:
Kontaktperson:
Helle From Thorninger Chefjurist +4524344770
Jobområde: Jura
Jobtype: Deltid
info@rodekors.dk
+45 35 25 92 00
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
CVR: 20700211