Vil du være med til at sikre korrekt og rettidig løn til ansatte i Røde Kors i Danmark? Har du stor erfaring med lønbehandling og LessorLøn? Vil du være med til at bidrage til det gode arbejde i verdens største humanitære organisation? Så er det måske lige dig vi leder efter.
Røde Kors hjælper både nationalt og internationalt og driver en række kommercielle aktiviteter. Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 17 millioner frivillige over hele verden og over 40.000 frivillige i Danmark. Røde Kors i Danmark bidrager med hjælpearbejde for over 2 milliarder kroner om året og er vokset markant de seneste år. Vi er en kompleks organisation med mange forskellige forretningsområder, donorer og interessenter. Det afspejles også på lønområdet, hvor vi laver løn for mange forskellige medarbejdergrupper, omfattet af forskellige overenskomster og lokalaftaler, og har medarbejdere der løbende sendes ud på kortere eller længere missioner.
Du bliver en del af...
et løn team på i alt 4 personer, og indgår i sektionen Koncernregnskab med i alt ca. 18 medarbejdere. Sektionen er én ud af i alt 5 sektioner i økonomiafdelingen med samlet ca. 60 medarbejdere. Der er derfor rig mulighed for sparring på tværs af sektionerne, med andre fagligt dygtige og meget hjælpsomme kollegaer.
Løn teamet sørger bl.a. for lønbehandling til hele Landskontoret, de store foreningsafdelinger, Ungdommens Røde Kors og vores udsendte delegater. Der laves hver måned løn for omkring 900 personer.
Opgaver og ansvar
Som lønspecialist er du med til at sikre rettidig og korrekt løn for alle ansatte i Røde Kors, herunder oprettelse og afslutning af medarbejdere. Det er ligeledes teamets ansvar at sørge for overholdelse af Røde Kors’ generelle politikker, retningslinjer og overenskomster ifbm. lønbehandling.
Yderligere ansvar inkluderer bl.a. levering af data til eksempelvis overenskomstforhandlinger, lønanalyser og et særligt fokus på et godt samarbejde med de afdelinger/CVR-numre der laves løn for, herunder HR som den generelle samarbejdspartner mellem dem alle. Derudover lægges vægt på et naturligt højt og fremragende serviceniveau ved henvendelser fra medarbejdere og ledere.
De vigtigste opgaver bliver desuden:
Der er en masse gode tiltag i gang på lønområdet for at optimere vores opgaver og processer, som vi forventer du vil bidrage til. Vi er altid åbne for nye ideer til hvordan vi kan gøre det bedre.
Bl.a. skal vores lønsystem opgraderes, og arbejdsgange automatiseres. Et projekt der sættes gang i til efteråret. Vi keder os derfor aldrig, og der er hele tiden nyt at lære og holde sig opdateret omkring. Heldigvis får du nogle dygtige kollegaer der vil støtte og oplære dig, og som der løbende kan spares med.
Har du erfaring som eller mod på at blive team koordinator for hele løn teamet, kan det også være en mulighed (ikke et krav). Som team koordinator vil man bl.a. stå i spidsen for projekter og optimeringer på området, samt hjælpe teamet med at sørge for de rette prioriteter af opgaver, i tæt samarbejde med sektionslederen.
Din profil
Vi tilbyder
En spændende stilling på 37 timer om ugen (inkl. frokost) i en organisation, som redder liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer i verden. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv. Et arbejde, der giver mening for mange. Det motiverer og forpligtiger på samme tid. Vi sørger for at du hele tiden er opdateret ift. lovgivning og andre tendenser indenfor lønområdet, via både kurser og netværk.
Der er rig mulighed for både selvstændighed, udvikling, alsidighed, fagligt samarbejde og sparring, og du vil indgå i et dygtigt team med højt engagement og godt humør. Vi tilbyder dig et fleksibelt arbejdsliv med mulighed for hjemmearbejde. Løn- og ansættelsesvilkår følger Røde Kors i Danmarks fællesoverenskomst med AC og HK, afhængigt af erfaring og uddannelsesniveau.
Der afholdes samtaler løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. august afhængig af kandidaten.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder for Koncernregnskab, Christian Lanter, på tlf. 29743149. Du kan også læse mere om Røde Kors på www.rodekors.dk