Projektleder til FORVANDLINGEN - en nyopstartet socialøkonomisk virksomhed

Vi søger en praktisk anlagt projektleder med en social profil til FORVANDLINGEN – en nyetableret socialøkonomisk virksomhed i Røde Kors Aarhus

FORVANDLINGEN er en nyetableret socialøkonomisk virksomhed i Røde Kors regi, hvor vi arbejder med genbrug af møbler. Den socialøkonomiske virksomhed har to primære formål: at fremme og understøtte øget genbrug og cirkulation af møbler, samt at skabe beskæftigelse til folk med nedsat arbejdsevne eller som står uden for arbejdsmarkedet.

Virksomheden er i sin spæde opstart. Derfor vil du som ansat projektleder være med til drive, men også udvikle FORVANDLINGEN i et tæt samarbejde med bestyrelsen i Røde Kors Aarhus og sekretariatsleder. Det kommer til at foregå i etaper over en 2-årig periode.

Din fremtidige arbejdsplads, Røde Kors Huset i Brabrand, er både et netværkshus, en genbrugsbutik og lige om lidt også base for en socialøkonomisk aktivitet. Det er derfor vigtigt, at du er god til at prioritere samarbejde på tværs højt. Samtidig vil du få en bred kontaktflade, hvor du skal samarbejde med både eksterne og interne interessenter, nye som eksisterende. 

Det betyder, at du i det daglige vil få kontakt til mange forskellige mennesker, som er en del af huset på den ene eller anden måde f.eks. frivillige, praktikanter, samfundstjenere og fleksjobbere. Det er vigtigt, at du kan rumme og møde dem i øjenhøjde med smil og forståelse. 

Dine primære arbejdsopgaver

  • Ledelse af sårbare målgrupper inkl. ansættelse, oplæring, vagtplanlægning og trivsel
  • Kontakt til og koordinering af opgaver med kunder 
  • Planlægning og afvikling af opgaver og kørsel og lagerlogistik
  • Udvikling af FORVANDLINGEN herunder opsøgende kontakt til nye potentielle samarbejdspartnere
  • Understøttelse af butik og dens frivillige

Vi søger

  • Dig med håndværksmæssig baggrund eller -”know how” kombineret med en socialfaglig uddannelse. Du kan også have en socialfaglig profil med hænderne skruet rigtigt på.
  • Du er organiseret og struktureret, kan lægge vagtplaner og koordinere opgaver og ressourcer.
  • Du trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor opgaverne kan ændre sig undervejs
  • Du trives med at have mennesker omkring dig. Du møder dem i øjenhøjde og med et smil.
  • Du kan arbejde under pres og stadig bevare det gode humør
  • Du er ikke bange for praktisk arbejde f.eks. på lager og andet forefaldende arbejde

Vi tilbyder

  • Et spændende og meningsfuldt job, hvor du kommer til at gøre en forskel for sårbare målgrupper
  • En arbejdsplads med et stærkt værdisæt
  • En dagligdag med stor variation og kontaktflade til mange mennesker 
  • Dygtige og engagerede kollegaer og frivillige, som prioriterer fællesskab og sammenhold højt.

Din fremtidige arbejdsplads:

FORVANDLINGEN holder til i Røde Kors Huset i Brabrand. Det er også her, at du vil få din daglige gang. Det er et hus fuld af liv, hvor dine kolleger vil være både frivillige, praktikanter, samfundstjenere, fleksjobbere og ansatte. Du bliver en del af Røde Kors Aarhus, som er en lokalafdeling af Røde Kors i Danmark. Vores mission er at hjælpe, hvor der er behov. Det gør vi med hjælp fra mere end 900 frivillige, som driver 40+ aktiviteter i Aarhus.

Du vil i det daglige referere ind til Røde Kors Aarhus sekretariatsleder Henriette Andersen og få et tæt samspil med kontaktpersoner i bestyrelsen. Røde Kors Aarhus’ sekretariat holder til på Trøjborg. Vi lægger stor vægt på et tillidsfuldt samarbejde og dialog. 

Dine ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen og ansættelsen vil i første omgang være 2-årig dvs. snarest muligt og senest fra 1. februar 2025 til 1. februar 2027. 

Timerne lægges primært i dagtimerne i hverdagene. Aften- og weekendarbejde vil forekomme i særlige tilfælde. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger Røde Kors i Danmarks fællesoverenskomst med HK og AC med indplacering på baggrund af erfaring og kvalifikationer. 

Sådan søger du:

Send os en motiveret ansøgning og CV til senest d. 9. december. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. 

Ansættelsessamtaler afholdes om formiddagen d. 16. december 2024 i Røde Kors Huset i Brabrand.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Henriette Andersen på mail: heand@rodekors.dk eller tlf.: 2490 5718 (send gerne en SMS forinden)

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Røde Kors

Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.

Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med 11 millioner frivillige i 191 lande. Vi er en del af dit lokalsamfund, uanset hvor du bor. Med din hjælp kan vi altid være til stede, når der er brug for os.
Frist:
Kontaktperson:
Henriette Andersen Sekretariatsleder i Røde Kors i Aarhus +4524905718
Jobområde: Genbrug, Socialt arbejde, Program/projektledelse
Jobtype: Fuldtid
info@rodekors.dk
+45 35 25 92 00
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
CVR: 20700211