Røde Kors søger regional udviklingskonsulent og konfliktrådgiver til Storkøbenhavn og Midtsjælland

I Danmark oplever vi i disse år en stigning i ulighed, ensomhed og mental mistrivsel. Mennesker, der i forvejen har det svært, rammes hårdest. Røde Kors har netop vedtaget en National strategi som sætter retning for vores store nationale indsats og 200 lokale afdelinger; Røde Kors vil være til stede i alle kommuner med vores kerneaktiviteter for ensomme, sårbare familier, flygtninge, særligt udsatte og mennesker i akut krise. For at lykkes med ambitionen kræver det et stærkt fundament af velfungerende lokale bestyrelser, et styrket samarbejde både internt i Røde Kors, med andre organisationer og med myndighederne.

Til at understøtte Røde Kors’ lokale afdelinger i Storkøbenhavn og Midtsjælland med denne udvikling, søger vi nu en ekstra regional udviklingskonsulent. Du bliver en del af et landsdækkende team af 11 regionale konsulenter, som trives med høj kompleksitet og med fokus på at balancere og skabe sammenhæng mellem nationale prioriteter og lokale behov og muligheder. Udover at understøtte vores dygtige lokale afdelingsbestyrelser i deres arbejde, vil du sammen med en kollega få ansvar for at udvikle konflikthåndteringstilbud til vores frivillige ledere.

Dine arbejdsopgaver vil primært være at:

  • Medvirke til at omsætte Røde Kors’ Nationale Strategi til konkrete handlinger i lokalafdelingerne, styrke samarbejde og koordination med kommuner og andre samarbejdspartnere – og på tværs i Røde Kors
  • Bidrage til at udvikle og udrulle tilbud der styrker evnen til konfliktforebyggelse og – håndtering hos bestyrelser og aktivitetsledere
  • Facilitere afdækning af lokale behov, organisere og koordinere indsatser lokalt og på tværs af kommuner i samarbejde med kolleger fra andre dele af landskontoret 
  • Understøtte, inspirere og udvikle de lokale bestyrelser – situationsbestemt og dialogbaseret i fht. bestyrelsernes behov og understøtte til god ledelse
  • Medvirke til at rekruttere og sikre en god modtagelse af nye formænd og bestyrelsesmedlemmer
  • Afholde ledelseskurser og seminarer målrettet formænd og bestyrelsesmedlemmer
  • Støtte forberedelse, afvikling og opfølgning af generalforsamlinger og andre foreningspolitiske møder
  • Bidrage til tværgående foreningspolitiske opgaver og dagsordner i organisationen

Din profil:
Du har mindst 10 års erfaring efter endt uddannelse, og du er fagligt funderet med praksiserfaring indenfor bestyrelsesudvikling og konfliktrådgivning. Du trives med at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger alene evt. erfaret gennem nogle års ledelse. Samtidig sætter du pris på at indgå i et team, hvor vi er fælles om læring, sparring og opgaveløsning og er i det hele taget en ’relationsspecialist’, der kan samarbejde med mange forskellige mennesker og i mange situationer. Du er god til at facilitere processer, der inspirerer og involverer, og du arbejder systematisk og strategisk og kan både gå i detaljen, når det kræves, og løfte dig op og bevare det strategiske og operationelle overblik. Du er fleksibel og pragmatisk og med fokus på løsninger – også selvom vejen sjældent er snorlige. Har du erfaring med at udvikle og udrulle tilbud der styrker evnen til konfliktforebyggelse og – håndtering, er det et ekstra plus.

Arbejdsplads, løn- og ansættelsesforhold

Du skal understøtte lokalafdelinger i Storkøbenhavn og Midtsjælland, og vi forventer derfor at du bor i området. Du får hjemmearbejdsplads, og skal elske et fleksibelt arbejdsliv hvor du er til rådighed også på lidt skæve tidspunkter, når vores frivillige efterspørger os. Stillingen er forankret under Røde Kors’ Nationale afdeling i Bestyrelsessektionen med i alt 16 medarbejdere. Du skal forvente at deltage i møder på Landskontoret i København ca. en gang om ugen, og der vil være rejse- og mødeaktivitet i dit lokalområde, også i aftner og weekender. Du skal selv stille bil til rådighed og får kørselsrefusion efter statens takster. Løn- og ansættelsesvilkår følger Røde Kors i Danmarks fællesoverenskomst med AC og HK, afhængigt af erfaring og uddannelsesniveau.

Frister og kontaktoplysninger

Stillingen ønskes besat den 1. august 2024. Der er ansøgningsfrist den 22. maj. Ansættelsessamtaler afholdes hhv. den 27. og 29. maj på Røde Kors’ Landskontor i København. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Christina Rasmussen, mobil: 29135114 eller regional udviklingskonsulent og konfliktrådgiver, Hanne Andersson, 60948890. 

Du bliver en del af verdens største humanitære hjælpeorganisation

Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation. I over 150 år har vi hjulpet nødlidende uden at skele til religion, etnicitet eller politisk overbevisning. Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv, og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi brænder for det, vi laver, og vi er stolte af vores arbejde!

Vi tilbyder hos os et meningsfuldt arbejde på en ekstraordinært engageret arbejdsplads med fokus på faglige udfordringer, trivsel og mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Hos os bidrager vi alle til, at der er et godt arbejdsmiljø og et godt kollegaskab.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Røde Kors

Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.

Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med 11 millioner frivillige i 191 lande. Vi er en del af dit lokalsamfund, uanset hvor du bor. Med din hjælp kan vi altid være til stede, når der er brug for os.
Frist:
Kontaktperson:
Christina Rasmussen Sektionsleder for bestyrelsessektionen +4529135114
Jobområde: Andet
Jobtype: Fuldtid
info@rodekors.dk
+45 35 25 92 00
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
CVR: 20700211