Kan du se en historie og hurtigt finde ud af, hvordan den skal leve på sociale medier? Ved du, hvorfor noget virker på Instagram, men falder helt igennem på Facebook? Og har du lyst til at bruge dine SoMe-kompetencer på nogle af de største humanitære dagsordener – både i Danmark og resten af verden?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Røde Kors har hver dag historier og dagsordener, der fortjener at blive set - fra krige og katastrofer til ensomhed, fællesskaber og frivillighed herhjemme.
Vi søger en Social Media Manager, der både kan holde det redaktionelle overblik og være med til at udvikle det indhold, der får mennesker til at stoppe op.
Arbejdet veksler mellem planlagt indhold, større kampagner og dagsordener, der opstår hurtigt. Nogle gange har vi god tid til at udvikle et format eller et koncept. Andre gange sker der noget om morgenen, som vi skal kunne reagere på samme dag.
Du kommer blandt andet til at:
Du skal altså ikke kun holde styr på en contentplan. Du skal være med til at finde ud af, hvad vi skal fortælle, og hvordan vi får mennesker til at stoppe op.
Du har solid erfaring med sociale medier og forstår de forskellige platforme. Du følger med, fordi du er nysgerrig, ikke fordi nogen har skrevet det ind i din jobbeskrivelse. Du har blik for den gode historie, skriver sikkert og levende og kan gøre komplekse budskaber enkle og vedkommende.
Måske kommer du fra en organisation, et bureau, et medie eller en marketingafdeling. Din uddannelsesbaggrund kan være kommunikation, journalistik, marketing eller noget helt fjerde.
Det vigtigste er, at du forstår sociale medier som et kreativt og strategisk fag og har lyst til at bruge det på noget, der betyder noget.
Du bliver en del af Medieteamet i Røde Kors. Vi er otte specialister, der arbejder med digital kommunikation og marketing på tværs af egne og betalte kanaler, blandt andet sociale medier, digital annoncering, fundraising og frivilligrekruttering.
Vi har høje faglige ambitioner, korte veje fra idé til handling og en kultur, hvor der er plads til at udfordre hinanden, prøve nyt og have det sjovt undervejs.
Hos Røde Kors får du mulighed for at bruge dit fag på historier og dagsordener, der har betydning.
Du får stort ansvar og mulighed for at præge, hvordan en af Danmarks største organisationer arbejder med sociale medier.
Og du bliver en del af verdens største humanitære bevægelse, hvor kommunikation ikke bare handler om opmærksomhed, men også om at få mennesker til at engagere sig, blive frivillige og støtte mennesker i nød.
Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid frem til 15. oktober 2027. Du ansættes på Røde Kors' overenskomstmæssige vilkår, der ligger op ad den statslige overenskomst. Lønindplacering afhænger af erfaring og kvalifikationer. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mediechef Robin Bernitt-Wolf på rowol@rodekors.dk eller tlf. 61 13 03 94.
Ansøgningsfrist: 18. oktober
Forventet opstart: 1. december
Vi glæder os til at høre fra dig.