Senior kampagneleder til Røde Kors

Kan du lede og udvikle større kampagner, der formår at engagere både private bidragydere og virksomheder? Og kan du se nye forretningsmuligheder og omsætte dem til konkrete kampagneaktiviteter og fundraising? Så er du måske vores nye senior kampagneleder i Røde Kors Fundraising & Marketing!

Røde Kors er verdens største humanitære organisation, og vi søger lige nu en erfaren kampagneleder til at udvikle og lede vores julekampagne, der er en af vores største indsamlingskampagner på året. Hvert år engagerer vi tusindvis af private bidragydere og flere hundrede virksomheder for at indsamle flest mulige midler til årets julehjælp til udsatte børnefamilier. Vi søger nu en ny kampagneleder, der kan stå i spidsen for kampagnen og samle interne og eksterne interessenter – herunder mediepartnere. Du skal kunne udvikle nye indsamlingsaktiviteter, som sikrer fremdrift og resulterer i flere midler til den gode sag. Som kampagneleder får du også ansvaret for andre og mindre kampagneindsatser i løbet af året. 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i:

  • Udvikling, planlægning, eksekvering og evaluering af Røde Kors' julekampagne 
  • Koordinering og samarbejde på tværs af organisationen for at sikre synergi og engagement i kampagnen
  • Budget- og økonomiansvar
  • Udvikling af nye kampagnetiltag og indsamlingskoncepter, der kan løfte kampagnen
  • Projektledelse af mediesamarbejder og udvikling af nye partnerskaber 
  • Løbende analyse og prioritering af kampagneaktiviteter og budgetter for at sikre maksimal indtjening 
  • Udvikling og eksekvering af andre kampagneindsatser i sektionen og afdelingen generelt

Som vores nye kampagneleder bliver du en del af en sektion på ni engagerede kollegaer, som er ansvarlige for vores tværgående kampagner og ambassadørarbejde i Fundraising & Marketing. Humor, ambitioner og samarbejde præger hverdagen, mens vi holder fokus på kvalitet, deadlines og udviklingspotentiale. Du refererer til Sektionsleder, Ane Wibroe Sonne. 

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med at udvikle og drive store kampagner, gerne inden for fundraising, NGO eller marketing
  • Har dokumenterede resultater
  • Har et kommercielt mindset, kan se nye forretningsmuligheder og har evnen til at omsætte dem til konkret kampagneeksekvering
  • Har erfaring med ledelse og koordinering af tværfaglige projektteams med mange interessenter
  • Har en skarp forståelse for markedsføring og kommunikation på tværs af digitale og traditionelle kanaler
  • Er en dygtig og struktureret projektleder med blik for detaljer, uden at miste fokus på fremdrift og strategiske mål
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx inden for kommunikation, marketing eller samfundsvidenskab

Du bliver en del af verdens største humanitære hjælpeorganisation

Røde Kors er verdens største humanitære organisation. I over 150 år har vi hjulpet nødlidende uden at skele til religion, etnicitet eller politisk overbevisning. Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi brænder for det, vi laver, og vi er stolte af vores arbejde!

Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde på en ekstraordinært engageret arbejdsplads med fokus på faglige udfordringer, trivsel og mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Hos os bidrager vi alle til et godt arbejdsmiljø og et godt kollegaskab.

Ansøgning og vilkår

Send os din ansøgning og CV senest den 25. maj 2025. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Vi afholder løbende samtaler og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi benytter test i forbindelse med ansættelsen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer. Den forventede tiltrædelse vil være 1. august eller hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til Røde Kors’ fællesoverenskomst med HK og AC. Lønindplacering afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause. Du har mulighed for at deltage i kantineordning, kunstforening samt personaleforening.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Ane Wibroe Sonne på tlf: 31578988, eller på mail: anwso@rodekors.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Røde Kors

Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.

Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med 11 millioner frivillige i 191 lande. Vi er en del af dit lokalsamfund, uanset hvor du bor. Med din hjælp kan vi altid være til stede, når der er brug for os.
Frist:
Kontaktperson:
Ane Wibroe Sonne Sektionsleder +4531578988
Jobområde: Fundraising
Jobtype: Fuldtid
info@rodekors.dk
+45 35 25 92 00
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
CVR: 20700211