Udviklingskonsulent til sociale indsatser på Lolland, Falster og Sydsjælland

Vil du være med til at gøre en forskel for ensomme og sårbare mennesker i Danmark? Har du solid erfaring med frivilligt socialt arbejde, og kaster du dig gerne over udviklingsopgaver? Så er du måske vores nye kollega. 

I Fællesskabssektionen i Røde Kors søger vi en kollega, der med relevant erfaring i bagagen vil være med til at understøtte og udvikle vores sociale indsatser på Lolland, Falster og Sydsjælland i tæt samarbejde med frivillige i vores lokalafdelinger. Du vil skulle understøtte vores sociale aktiviteter: Besøgstjenesten, vågetjenesten, patientstøtter, følgeskab, pårørendestøtte, sociale fællesskaber og - cafeer i et afgrænset geografisk område. Derudover vil du i tæt samarbejde med en til to kollegaer få fagansvar for en af aktiviteterne. 

Røde Kors hovedbestyrelse har i 2024 vedtaget strategien: “Vi tager ansvar i Velfærdssamfundet”, som danner rammen om det nationale arbejde de kommende år. Vi skal bl.a. gøre vågetjenesten og patientstøtterne landsdækkende. Det betyder, at vi opruster og ansætter i alt tre nye kollegaer i Fællesskabssektionen, hvor denne er den ene af stillingerne.

Dine arbejdsopgaver kan overordnet opdeles i to hovedområder:

1. Understøtte og udvikle indsatser i Røde Kors’ lokale afdelinger

  • Understøtte lokalafdelingerne i at opstarte, udvikle og drifte sociale aktiviteter.
  • Bistå med at rekruttere og fastholde frivillige og frivillige aktivitetsledere.
  • Samarbejde med andre aktører fx kommuner, regioner og andre organisationer.
  • Arrangere, facilitere og følge op på bl.a. informations-, opstarts- og netværksmøder.
  • Videreformidle information til og fra lokalafdelingerne og landskontoret.

2. Fagansvarlig for en af de sociale aktiviteter

Du vil indgå i et fagteam, hvor du sammen med en til to kollegaer vil bidrage til udvikling og understøttelse af et særligt fagområde på tværs af landet. Fagområdet fastlægges endeligt i forbindelse med ansættelsesprocessen. Dette inkluderer bl.a.:

  • Udvikle materialer, herunder håndbøger, rekrutterings- og informationsmaterialer.
  • Have overblik over aktivitetens udvikling og eventuelle muligheder og udfordringer, herunder bidrage til evt. fondsansøgninger.
  • Holde dig ajour med viden på det aktuelle fagområde og understøtte videndeling med kollegaer og frivillige på fagområdet.
  • Følge op på den årlige statusrapport i samarbejde med vores analyseteam.

Vi leder efter en kollega, der:

  • Har solid erfaring med frivilligt socialt arbejde og projekter.
  • Har erfaring med at facilitere møder og afholde kurser med fokus på deltagerinddragelse.
  • Er god til at prioritere og strukturere sin tid, løse opgaver selvstændigt og inddrage andre, når der er behov.
  • Er samarbejdsorienteret, omstillingsparat og fleksibel i forhold til samarbejder og løsning af opgaver.
  • Er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.
  • Har mindst 5 års erhvervserfaring og en mellemlang eller videregående uddannelse.

I Fællesskabssektionen er vi ca. 22 medarbejdere i alt, hvor en tredjedel arbejder hjemmefra rundt om i landet. Vi er drevet af høj faglighed, kreativitet og nysgerrighed samt en fælles passion om at møde det enkelte menneske og hjælpe ud af ensomheden og ind i fællesskabet.

Dine ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår følger Røde Kors’ fællesoverenskomst med HK og AC. Lønindplacering afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokostpause. 

Du vil have arbejdsplads hjemme. Vi forventer, du er bosat på Falster eller Sydsjælland. Stillingen kræver en del kørsel, hvorfor det er nødvendigt, du har kørekort og en bil til rådighed. Du vil få kørselspenge efter statens takster. Både aften- og weekendarbejde kan forekomme (dog i begrænset omfang) – men er vi en arbejdsplads med stor fleksibilitet. 

Ansøgningsfrist og spørgsmål

Send os din ansøgning og CV senest den 2. juni 2024 og fortæl os, hvordan du vil udfylde jobbet.

Første samtaler afholdes den 13. juni 2024, og anden samtaler afholdes den 20. juni 2024. Begge samtaler holdes på Røde Kors’ Landskontor, København Ø. Tiltrædelse den 1. august 2024.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Mette Borst på tlf. 3179 8566 eller sektionsleder Pernille Skafte på tlf. 3151 8465.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Røde Kors

Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.

Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med 11 millioner frivillige i 191 lande. Vi er en del af dit lokalsamfund, uanset hvor du bor. Med din hjælp kan vi altid være til stede, når der er brug for os.
Frist:
Kontaktperson:
Pernille Skafte Leder af Fællesskabssektionen +4531518465
Mette Borst Nissen Udviklingskonsulent +4531798566
Jobområde: Socialt arbejde
Jobtype: Fuldtid
info@rodekors.dk
+45 35 25 92 00
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
CVR: 20700211