Fundraiser

Vil du gøre vores verden til et bedre sted én samtale ad gangen? I så fald kan du blive vores nye fundraiser, der kan skabe opbakning og støtte til de mest udsatte. Sårbare mennesker ude i verden har lige nu brug for nogen, der taler deres sag.

Vi gør en forskel, én samtale ad gang
For at vi kan udføre vores livsvigtige hjælpearbejde, om det er i Ukraine, Yemen eller andre steder i verden, så er vi afhængige af bidrag fra private medlemmer. Derfor er din rolle som fundraiser enorm vigtig for, at vi kan blive ved med at hjælpe til!

Vi søger lige nu X nye kollegaer til vores fundraiserteam. Som fundraiser vil du ringe ud til nye potentielle medlemmer og mennesker, som i forvejen har vist interesse for Røde Kors’ hjælpearbejde. Det er en fordel, hvis du har erfaring med telemarketing – men det er ikke et krav. Med den rette indstilling kan alting ske!

Vi sørger for, at du får en god oplæring i manuskript og kampagne, så du føler dig godt klædt på til at ringe ud. Du vil også få løbende sparring og få oplært nye kompetencer, som fremadrettet kan booste din professionelle karriere.

Vi tilbyder:

  • Fleksible rammer: Hos os kan du både arbejde deltid eller fuldtid, vi har fuld forståelse for at arbejdet skal passe ind i dit skema
  • God fast timeløn med mulighed for lønstigning
  • Vagter i dagtimerne fra kl. 10.00 – 16.00 eller om aftenen fra kl. 16.30 – 20.30
  • Den skønneste udsigt til Fælledparken - vi holder til på Østerbro (lige ved Trianglen Metro)
  • En hyggelig arbejdsplads, hvor vi tager del i fællesskabet – vi skal snart ud og bowle!
  • Betalt spisepause, kaffe og te ad libitum
  • Et unikt indblik i verdens største humanitære organisation

Lyder ovenstående som noget for dig? Så giv endelig lyd!

Vi forventer, at du har:

  • Energi, liv i stemmen og et fast smil på læberne når du taler med folk
  • Gåpåmod og lyst til at lære om fundraising og salgsteknikker
  • Godt humør, der bidrager til den positive stemning i teamet
  • Flair for kommunikation, du er god til at tale med mennesker
  • Ben i næsen, du bliver ikke slået ud af mange nej’er
  • Mulighed for at tage minimum 2 vagter om ugen

Er du klar på at gribe telefonen og gøre en forskel?

Ansøgning og vilkår
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Engkær Lauritsen, maenl@rodekors.dk

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til Røde Kors’ lokalaftale med HK og AC for telemarketingmedarbejdere. Stillingen er enten deltid eller fuldtid.

Løn aftales efter kvalifikationer, og der er mulighed for lønstigning efter opnået performance. Stillingen er placeret på Røde Kors’ Landskontor på Blegdamsvej 27, 2100 København Ø.

 Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Røde Kors

Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.

Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med 11 millioner frivillige i 191 lande. Vi er en del af dit lokalsamfund, uanset hvor du bor. Med din hjælp kan vi altid være til stede, når der er brug for os.
Frist:
Jobområde: Fundraising
Jobtype: Deltid
info@rodekors.dk
+45 35 25 92 00
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
CVR: 20700211