Business Controller til Røde Kors
Business Controller til Røde Kors – vil du være med til at skabe et økonomisk overblik, der gør en forskel?
Er du drevet af at skabe indsigt gennem tal, analyser og data, og vil du bruge dine kompetencer i en organisation, der hver dag hjælper mennesker i nød? Så søger vi lige nu en Business Controller til Røde Kors.
En rolle med bredt udsyn
Som Business Controller i Økonomi og Analyse bliver du en del af et stærkt og socialt økonomiteam, hvor du bidrager til den løbende, økonomiske rapportering og styring på tværs af Røde Kors’ aktiviteter. Du vil komme til at arbejde i en finansiel partnerrolle, hvor der vil være et tæt samarbejde med de øvrige sektioner i økonomiafdelingen og afdelinger i Røde Kors.
Dine arbejdsopgaver vil afhængig af din erfaring bl.a. kunne omfatte:
- Budgettering, forecasting og controlling på tværs af organisationen
- Udarbejdelse af bidrag til den løbende, økonomiske rapportering og ledelsesinformation
- Løbende afklaring og håndtering af diverse økonomiske problemstillinger og analyser.
Som vores nye Business Controller bliver du en del af et team på 12 engagerede kollegaer, der overordnet er ansvarlige for økonomistyringen i Røde Kors Danmark. Vi er en sektion, hvor humor, ambitioner og samarbejde går hånd i hånd og præger hverdagen. Du vil referere til chef for sektionen, Hanna W. van Es.
Vi forestiller os, at du er nyuddannet med en relevant videregående uddannelse indenfor fx økonomi, regnskab, erhvervsøkonomi eller har nogle års erfaring fra en lignende rolle, hvor du har arbejdet med økonomisk styring, rapportering og analyse – måske fra en større organisation, NGO eller den offentlige sektor. Du motiveres af at skabe sammenhæng mellem tal og virkelighed, og du trives i en rolle, hvor du både kan dykke ned i detaljerne, samarbejde på tværs og bidrage til det strategiske overblik.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Er detaljeorienteret, har en struktureret tilgang til opgaverne og kan arbejde med korte frister
- Tør tage ansvar og tænke nyt, når du ser muligheder for at forbedre processer og samarbejde på tværs
- Har en evne til at formidle komplekse, økonomiske sammenhænge på en enkel og forståelig måde.
Stillingen forudsætter yderligere, at du kan kommunikere mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk.
Du bliver en del af verdens største humanitære hjælpeorganisation
Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation. I over 150 år har vi hjulpet nødlidende uden at skele til religion, etnicitet eller politisk overbevisning. Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv, og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi brænder for det, vi laver, og vi er stolte af vores arbejde!
Vi tilbyder hos os et meningsfuldt arbejde på en ekstraordinært engageret arbejdsplads med fokus på faglige udfordringer, trivsel og mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Hos os bidrager vi alle til, at der er et godt arbejdsmiljø og et godt kollegaskab.
Ansøgning og vilkår
Send os din ansøgning og dit CV senest den 2. august. Vi indkalder til samtaler løbende. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.
Du vil kunne forvente, at der afholdes både en første og anden samtale. Der kan blive benyttet test i forbindelse med ansættelsen, og der kan forud for ansættelsen blive indhentet referencer. Den forventede tiltrædelse er snarest mulig.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til Røde Kors’ fællesoverenskomst med HK og AC. Lønindplacering afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause. Du har mulighed for at deltage i kantineordning, kunstforening samt personaleforening.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hanna-Freya Winkelmann van Es, +4531650308, hawes@rodekors.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Røde Kors
Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.
Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med 11 millioner frivillige i 191 lande. Vi er en del af dit lokalsamfund, uanset hvor du bor. Med din hjælp kan vi altid være til stede, når der er brug for os.