Konsulenter til butiksudvikling i Nordjylland og til Midt- og Østjylland samt Trekantområdet
Røde Kors er verdens største humanitære organisation, og vi søger lige nu to butikskonsulenter til vores genbrugsafdeling. Vi søger en fastansat butikskonsulent til Nordjylland og en butikskonsulent til en treårig projektansættelse. Sidstnævnte får ansvaret for et distrikt, der dækker dele af Syd- og Østjylland med butikker i blandt andet Kolding, Fredericia, Horsens, Skanderborg og Silkeborg.
I Røde Kors indsamler vi hvert år tonsvis af tøj, sko, møbler og interiør til vores godt 275 Røde Kors butikker for at skaffe penge til vores humanitære og sociale arbejde.
Butikkerne drives af 11.000 engagerede frivillige, og salget indbringer årligt over 100 millioner kroner, som bruges til Røde Kors’ hjælpearbejde herhjemme og ude i verden.
Dine opgaver
Du skal rådgive og understøtte vores butiksledere og øvrige engagerede frivillige i arbejdet med at udvikle og optimere vores butikker i dit distrikt.
Dine væsentligste opgaver bliver at rådgive om:
- Butiksledelse, samarbejde og god kommunikation
- Organisering, optimering og udvikling af butikkens drift
- Identifikation af muligheder for nye butikker
- Etablering af nye butikker og flytning af eksisterende butikker
- Forhandling af lejekontrakter og udarbejdelse af butiksbudgetter
- Optimering af varerotation, tøjsortering, prissætning og butiksindretning
- Optimering af containerplaceringer og donationstiltrækning
- Rekruttering af nye frivillige og butiksledere.
Du skal bidrage til at realisere vores strategiske mål og være med til at omsætte Røde Kors’ ambitioner for genbrug til konkrete initiativer og resultater. Du tager ansvar for vores fælles strategi og handlingsplan og bidrager engageret og proaktivt til at implementere aktiviteter og projekter.
Som person er du en god formidler – både som oplægsholder og i rådgivningssituationer. Du har blik for de frivilliges behov og for den virkelighed butikkerne arbejder i, samtidig med at du har fokus på butikkernes kunder og udviklingsmuligheder. Det er vigtigt, at du er lyttende og kan balancere mellem en coachende og en rådgivende rolle. Du forstår værdien af at anerkende andre og skabe engagement omkring fælles mål.
Din profil
Du har en baggrund som distriktsleder, konsulent eller rådgiver inden for butiksdrift og ledelse. Det kan være fra detailhandlen, et kædekontor eller en virksomhed med tilknytning til branchen – men ikke nødvendigvis inden for genbrug.
Du trives med selvstændigt arbejde og kan samarbejde med mange forskellige mennesker i forskellige situationer. Du er udadvendt og positiv og har let ved at navigere i forskellige organisatoriske sammenhænge. Du har gennemslagskraft og er god til at engagere og motivere både dig selv og andre. Samtidig kan du bevare overblikket og håndtere de udfordringer, der naturligt opstår i en hverdag med mange forskellige interessenter.
Din kommende arbejdsplads
Du vil være tilknyttet Røde Kors’ landskontor i København, hvor du bliver en del af et team med 8 engagerede kollegaer, der arbejder med udviklingen af Røde Kors’ butikker. Genbrugsafdelingen består desuden af et udviklingsteam og 2 sorteringscentre.
Du vil indgå i samarbejder på tværs af landskontorets afdelinger og arbejde tæt sammen med de lokale Røde Kors-afdelinger i dit område. Du refererer til sektionslederen for butikskonsulenterne.
Vi lægger stor vægt på, at du ligesom os, har det sjovt på dit arbejde, da en positiv tilgang og et godt kollegaskab er en væsentlig del af vores arbejdsmiljø.
Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation. I over 150 år har vi hjulpet nødlidende uden at skele til religion, etnicitet eller politisk overbevisning. Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi brænder for det, vi laver, og vi er stolte af vores arbejde.
Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde på en ekstraordinært engageret arbejdsplads med fokus på faglige udfordringer, trivsel og mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Hos os bidrager vi alle til et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegaskab.
Ansøgning og vilkår
Send os din ansøgning og dit CV senest den 15. november. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.
Første samtaler forventes afholdt i uge 48/49, og anden samtalerunde forventes afholdt i uge 50. Forventet tiltrædelse er den 1. februar 2027.
Angiv gerne i din ansøgning, hvilken af de to stillinger du søger.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Røde Kors’ fællesoverenskomst med HK og AC. Lønindplacering afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause. Du har mulighed for at deltage i kunstforening og personaleforening.
Begge stillinger indebærer en del rejseaktivitet rundt i de respektive distrikter, og vi forventer derfor, at du er bosat i det distrikt, du skal betjene. Du skal derfor have kørekort og kunne stille bil til rådighed. Du får kørselspenge efter statens takster. Du vil desuden arbejde ud fra dit hjemmekontor og får derfor stillet en hjemmearbejdsplads til rådighed.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for butikskonsulenterne, Claus Kolding på mobil 21761165 eller mail clkol@rodekors.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Røde Kors
Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.
Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med 11 millioner frivillige i 191 lande. Vi er en del af dit lokalsamfund, uanset hvor du bor. Med din hjælp kan vi altid være til stede, når der er brug for os.